TRYG SAMTALE

Charlotte Frevert

Jeg er uddannet psykoterapeut fra EFT-instituttet i København og har gennem årene arbejdet med mennesker, der oplever personlige eller psykiske kriser.

Det kan f.eks. handle om at blive bedre til at mærke og udtrykke sine behov, finde ro i svære følelser, arbejde med lavt selvværd eller navigere i svære relationer.

Jeg har også erfaring med problematikker omkring rusmidler og afhængighed – både hos den, der kæmper med et misbrug, og hos de pårørende, som ofte bliver påvirket på deres helt egen måde. Særligt har jeg fokus på ´voksne børn´, der er vokset op i familier med misbrug.

Når du kommer hos mig, bliver du mødt med varme og nærvær. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til forandring og personlig udvikling. Jeg har en solid forståelse for de mønstre og mekanismer, der kan ligge bag psykiske og følelsesmæssige problemer – og hjælper dig med at finde vejen til mere indre ro, klarhed og livsglæde.

Ud over at være psykoterapeut er jeg også uddannet sygeplejerske og civiløkonom og har desuden erfaring inden for både coaching og beskæftigelse. Jeg har haft mange forskellige roller i mit arbejdsliv – blandt andet som leder, underviser og rådgiver – og det har givet mig mere end 20 års erfaring med samtaler og menneskelig udvikling.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening (MPF), hvilket betyder, at jeg lever op til foreningens krav til uddannelse og erfaring. Jeg prioriterer også løbende at få supervision og videreuddanne mig, så jeg kan blive ved med at udvikle mig som terapeut.

Medlem af dansk psykoterapeutforening
Charlotte Frevert

Jeg tror på, at alle mennesker rummer muligheden for forandring – nogle gange skal vi bare hjælpes til at finde nøglen.

Bliv ringet op

Få en gratis og uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen finder ud af næste skridt.